Skønvirke???

 - er betegnelse for en designretning i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede og titlen på Lars Frosts nyeste roman.

Der er mange ting, jeg ikke forstår. En af dem er så "science fiction"-romanen Skønvirke. Bogen begynder som en slags krimi, der foregår i en nær, men ikke helt specificeret fremtid, når der er sket store ting i verden. Det får vi dog ikke rigtig noget at vide om. Men alle går rundt og spiser tofu, og der er forlydender om dystre krigshærgede landskaber i blandt andet Amerika.

Hovedpersonen – tror man til at begynde med – er Mathilde, en helt bitter politikvinde, der efterhånden som siderne bliver læst, går fuldstændig i opløsning i alkohol(?) og af at jagte svaret på en gåde, der faktisk er løst.

En anden sag, som politiet ikke løser, men som bliver afsløret for læseren, er den om Lise, der på overfladen til forveksling minder om en helt almindelig provinsel kvindeskikkelse, som vi ser så mange af både her, der og i danske romaner. Men det er hun ikke...

Jens, Lisbeths bror (Lisbeth er gift med Mathildes bror, Frederik), som vender tilbage til hjemlandet fra en krig, har også sit at se til og ender vist nok også med at blive bortført af aliens!? Muligvis sammen med flere af romanens andre figurer. Det står ikke helt klart – for mig i hvert fald. De sidste sider i bogen er nemlig skrevet på en blanding af næsten-engelsk, næsten-dansk og næsten-ukendt, men giver i øvrigt ingen mening for mig.

Der er masser af sproglige finurligheder og begejstring til stede. Men hvad er det han vil, Lars Frost? Jeg forstår det ikke...derfor har jeg sat mig for at læse hans to forrige romaner, da der åbenbart er tale om en trilogi af en art, der skal afdække vores kulturs frihedsbegreber. Det forstår jeg heller ikke... 

Nu har jeg så læst denne anmeldelse og forstår nok til, at jeg må læse den igen - med nye og bedre briller.