Hunde, bjørne og ulve

Er lige kommet tilbage til nutiden efter et gensyn med Morten Ramslands "Hundehoved" fra 2005. Den er lidt småforvirrende til at begynde med, men efterhånden som "trådene bliver samlet", skaber Ramsland et billedtæppe af Bayeaux'ske eller i det mindste fantastiske dimensioner.

Mine tanker kom til at kredse om denne prisvindende roman, da jeg læste Katrine Marie Guldagers "Ulven". Ikke kun på grund af titlen, men også på grund af

• familiekrønike
• 2. verdenskrig
• forældre uden evne til at være netop det
• ildebrande
• flere personers fysiske mangler og kendetegn
• fantastiske overtoner

Mange figurer og temaer minder om hinanden. Der er for eksempel

• hos MR to ungmøer i de nordlandske skove - den ene blond, den anden mørk ---> Frk. Lys og Frk. Mørke hos KMG
• i ordets bogstaveligste forstand skrækindjagende mostre og fastre hos MR ---> Farmor hos KMG 
• især kapitlet "Blandt engle og stedmødre" med søskendeparret Harry og Leila hos MR ---> Henry og Leonora hos KMG
• MR's fortæller, der som halvstor dreng må spørge sig selv: Kan en elleveårig dreng være ond? ---> Hos KMG er det Henry, der bliver dømt ond allerede som spæd af Frk. Lys og Frk. Mørke, og senere får at vide, at han er en dreng uden samvittighed
• Hos MR Bjørk med issplinten i sit hjerte ---> Hos KMG Henry, hvis "indre er frosset til is" 
• Knut, der brænder en skov ned hos MR ---> Leonora, der brænder et hus ned hos KMG.

Men jeg læste "Hundehoved" kom jeg så til at tænke på John Irvings "Hotel New Hampshire". Det er godt nok mange år siden, jeg har læst den, men der er både noget med en hund og en bjørn. Hunden hedder Sorg, og den styrter i udstoppet tilstand ned i havet med fly og en del af familien. Heraf udtrykket: Sorg flyder.

Den lille Lilly, der bliver anerkendt forfatter (KMG: Leonoras mor hedder Lilly - ja ok det er lidt langt ude), forsøger selvmord flere gange og har til sidst succes med det. Heraf udtrykket: Gå forbi de åbne vinduer. Hos MR hedder det: Lad ikke mørket gå igennem dig.
Fran bliver voldtaget hos JI, Stinne bliver det hos MR. Den emotionelt handicappede Susie (der har meget svært ved at undvære sit bjørnekostume) hos JI minder på sin vis om den evnesvage tykke faster Anne Katrine hos MR.

Hos alle tre forfattere er det jagten på en dybere mening med tilværelsen - og det har ofte noget med kunst at gøre - der får flere personer til at svigte deres nærmeste, driver dem og dem selv til vanvid eller i døden. Hos MR er der næsten bogstaveligt talt en krukke med guld for enden af regnbuen og et rammeværksted, hvor fortællerens forældre møder hinanden. Hos KMG et pottemagerværksted i kælderen, hvorfra Lillys smukke krukker sætter deres artistiske aftryk i Køges stuer.

Der er flere sammenfald, men hvor vil jeg egentlig hen med det her? Jeg tror, det må blive noget i retning af: hvis man ser efter, er der ofte sammenhæng i tingene - og ikke kun i litteraturen. At nogle så er bedre end andre til at se dem, beskrive dem eller camouflere dem, hvis det er påkrævet, er en anden diskussion.
Sidst men ikke mindst: alle tre bøger er læseværdige - også mere en én gang.