Nå, jeg ved ikke lige, hvad der sker med mit papirsfly-projekt. Jeg når ikke ikke at sende noget til vejrs - Godt nytår! - i denne omgang (havde jo lovet mindst ét om måneden), men pyt: det er jo mest for min egen skyld alligevel :o)
Men som en slags nytårshilsen vil jeg på det kraftigste anbefale en vis Lydia Davis, der er både professor og alt muligt. Hun er en fabelagtig skribent, siger jeg efter at have læst blot 50 sider, men jeg har dog også læst andres anbefalinger.
GOSSIP: Hun har været gift med og har barn med Paul Auster, hvilket naturligvis ikke siger noget om hendes evner, men jeg elsker, når der er sammenhæng i tingene (det vil sige mine ting), hvordan de end manifesterer sig.
Har fået fingrene i den lille sag "Kakerlakker om efteråret" (lækker titel - efter en af teksterne i bogen), der er en blanding af ganske korte og lidt længere prosatekster. De 'skildrer en fornuftstbetonet og omhyggeligt tilrettelagt verden', står der bag på bogen, hvor 'personernes liv og tanker er præget af kaos'.
Det er muligt; jeg kan ikke lade være mere med også at synes, der er noget drømmeagtigt over det univers, hvori hun lader sine personer udfolde sig. Det har noget med gentagelser, bevidsthedsflow og spring i tid, synsvinkel og motiv at gøre.
Fisken
Hun står over fisken og tænker på nogle af de uoprettelige fejltagelser, hun har begået den dag. Nu er fisken blevet tilberedt, og hun er alene med den. Fisken er til hende - der er ingen andre i huset. Men hun har haft en hård dag. Hvordan kan hun spise denne fisk, lagt til afkøling på en marmorplade? Og dog har fisken heller ikke, ubevægelig som den er, været mere alene end nu: flået til uigenkendelighed og betragtet med et livstræt blik af en kvinde, der har begået dagens sidste fejltagelse og udsat den for dette.
Altså heller ikke uden humor :o) Som for eksempel også:
Hr. Burdoffs tur til Tyskland
FOREHAVENDET
Hr. Burdoff har indlogeret sig et år i Køln med en smålig kontorassistent og hans familie for at lære tysk. Projektet er dårligt udtænkt og dømt til at gå galt, for han vil spilde det meste af sin tid hensunken i egne tanker og vil kun lære meget lidt tysk.
SITUATIONEN
Han skriver med stor entusiasme ...
[ ... ]
Fra Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret - oversat efter Break It Down (1986) af Karen Margrethe Adserballe, Forlaget Vandkunsten, 2010
søndag den 30. december 2012
onsdag den 19. december 2012
Thorvaldur Thorsteinsson
Jeg har endnu ikke læst noget af selve historien - kun noterne - i "Jeg hedder Flyve-Finn - men du må godt kalde mig Fyffe":
7) Et-ords-kugler er et forunderligt fænomen, der kun findes i de vildeste drømme. Det er bittesmå kugleformede væsener, som i flokke færdes rundt omkring i drømmeskovene for at viderebringe meddelelser fra de gode kræfter. Men fordi de er så små, kan de kun lære et ord hver, og det er grunden til deres navn. Men i fællesskab kan de danne de mest komplicerede sætninger.
7) Et-ords-kugler er et forunderligt fænomen, der kun findes i de vildeste drømme. Det er bittesmå kugleformede væsener, som i flokke færdes rundt omkring i drømmeskovene for at viderebringe meddelelser fra de gode kræfter. Men fordi de er så små, kan de kun lære et ord hver, og det er grunden til deres navn. Men i fællesskab kan de danne de mest komplicerede sætninger.
torsdag den 13. december 2012
bogpakkeræs
Glæder mig til juleferien ;o) så jeg kan læse:
- Det 3. årtusindes hjerte af Ursula Andkjær Olsen - igen
- Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine
- Kakerlakker om efteråret af Lydia Davis
- 1Q84 - Bind 3 af Haruki Murakami
tirsdag den 20. november 2012
Majse Aymo-Boot
Bliver alt hvad man ser i fjernsynet siddende i hjernen for altid?
Er popmusik det sidste der bliver tilbage i hjernen inden man dør?
Bliver mine sidste ord jeg er ikke død?
Er eksistensen et midlertidigt fortættet område i et bevægeligt tids- og rumkontinuum?
Er spørgsmålet en luskebuks der peger finger ad svaret?
Læser "Spørgsmålene" af Majse Aymo-Boot, hvorfra ovenstående er taget, udgivet på Basilisk, 2012 (anmeldelse her), og har lyst til at spørge:
Er popmusik det sidste der bliver tilbage i hjernen inden man dør?
Bliver mine sidste ord jeg er ikke død?
Er eksistensen et midlertidigt fortættet område i et bevægeligt tids- og rumkontinuum?
Er spørgsmålet en luskebuks der peger finger ad svaret?
Læser "Spørgsmålene" af Majse Aymo-Boot, hvorfra ovenstående er taget, udgivet på Basilisk, 2012 (anmeldelse her), og har lyst til at spørge:
fredag den 16. november 2012
Sort på hvidt fra hvid på sort
Jeg læste Christina Hagens "White Girl" sent i aftes, og jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal sige. Måske skal jeg bare intet sige - men det gør jeg naturligvis ikke.
Måske skal jeg sige, hvad saxo.com siger: "En række vanvittigt morsomme postkort skrevet af hvide mennesker. En bog om fordomme mellem hvide og farvede, mænd og kvinder, rige og fattige."
Og dog: vanvittigt morsom!? Det er måske lige at stramme fornøjelighedsretorikken. Sjov til tider og i små bidder, men jo dybt foruroligende på samme tid og side.
Christina Hagen lader sin "fortæller" tale en slags udenlandsk-dansk - pidgindansk. Så det er sort på hvidt fra en hvid på sort - om gråzoner måske!?
"White Girl" er et tveægget dobbelt sværd. der stikker til vores fordomme om hinanden og "de fremmede" både indenrigs- og udenrigs. Måske stiller den også spørgsmålet, hvorvidt fremmedgørelse er afhængig af tid og sted? Og hvem taler egentlig - og hvem lytter?
Måske skal jeg sige, hvad saxo.com siger: "En række vanvittigt morsomme postkort skrevet af hvide mennesker. En bog om fordomme mellem hvide og farvede, mænd og kvinder, rige og fattige."
Og dog: vanvittigt morsom!? Det er måske lige at stramme fornøjelighedsretorikken. Sjov til tider og i små bidder, men jo dybt foruroligende på samme tid og side.
Christina Hagen lader sin "fortæller" tale en slags udenlandsk-dansk - pidgindansk. Så det er sort på hvidt fra en hvid på sort - om gråzoner måske!?
"White Girl" er et tveægget dobbelt sværd. der stikker til vores fordomme om hinanden og "de fremmede" både indenrigs- og udenrigs. Måske stiller den også spørgsmålet, hvorvidt fremmedgørelse er afhængig af tid og sted? Og hvem taler egentlig - og hvem lytter?
Du fremmed menneske, der tro, du har den god
temperatur, jeg sige dig ting! Du lave sjov
bevægelse som den lille kylling, der fryse og
spørge om "der ikke kold i den land, jeg komme
fra?" "Uh, der ikke rigtig kold?" du spørge?
Det virke så kolde og alle folk fra din land
gå med stor frakke. Jeg fortælle dig noget, din
fucked up Dario. Vi faktisk den fire årstider
har, og den årstid i din sind afspejles. Ja,
du liv og glade dage hver dag hele år rundt,
og hvad du tror, den gør ved din hjerne? Hvid
menneske, nuanceret menneske. Vi tænke med den
hjerne - vi græde, vi le, vi tænke efter og
ikke bare danse på den bord og ligeglad med
den børn i den rendesten er. Du fucking lære,
at liv har den lektie, og man ikke den lek-
tie lære, man bagud komme, og man den ligning
om liv ikke kan løse, når man gammel blive og
sidde i rullestol - når du den samba ikke læn-
gere kan høre, når du den whisky i den flaske
ikke mere har.
Fra "White Girl" af Christina Hagen, Gyldendal 2012
tirsdag den 13. november 2012
Rabarberkomplot
Metaforen er uhyre enkel. Man laver et let komplot af rabarberne, der bages under en såkaldt smuldredej. Ideen stammer fra England, hvor kagen kaldes en crumble.
Knapt et kilo rabarber snittes i mindre skandaler - 1-2 cm - og kommes i mediemøllen sammen med revet skal og saft af et stort bedrag, et par tynde skiver frisk politik og spin. Mængden af spin er afhængig af rabarberne og individuel smag, men komplottet bør have have en frisk let syrlig karakter - begynd med ca. 125 gram.
Sættes på lavt blus under radaren indtil spin'et er smeltet og rabarberne safter, men stadig ikke helt kogt ud - de skal blot simre en fem minutters tid. Justér evt. med en anelse mere spin. Politikken fjernes, og komplottet kommes i et dybt ovnfast fad og dækkes af denne dej:
125 g koldt ubehag hakkes og smuldres sammen med 125 g hævntørst indtil det ligner overskrifter. Lige så meget spin - 125 gram - vendes i. Om man vil, kan lidt hakket omdømme også blandes i dejen.
Kagen bages midt i offentlighedens søgelys ved 190 grader, indtil den er let gylden, og safterne fra frugterne begynder at trække op langs kanterne - det tager ca. 40 minutter.
Server kagen lun - gerne med en god formiddagsavis til.
Knapt et kilo rabarber snittes i mindre skandaler - 1-2 cm - og kommes i mediemøllen sammen med revet skal og saft af et stort bedrag, et par tynde skiver frisk politik og spin. Mængden af spin er afhængig af rabarberne og individuel smag, men komplottet bør have have en frisk let syrlig karakter - begynd med ca. 125 gram.
Sættes på lavt blus under radaren indtil spin'et er smeltet og rabarberne safter, men stadig ikke helt kogt ud - de skal blot simre en fem minutters tid. Justér evt. med en anelse mere spin. Politikken fjernes, og komplottet kommes i et dybt ovnfast fad og dækkes af denne dej:
125 g koldt ubehag hakkes og smuldres sammen med 125 g hævntørst indtil det ligner overskrifter. Lige så meget spin - 125 gram - vendes i. Om man vil, kan lidt hakket omdømme også blandes i dejen.
Kagen bages midt i offentlighedens søgelys ved 190 grader, indtil den er let gylden, og safterne fra frugterne begynder at trække op langs kanterne - det tager ca. 40 minutter.
Server kagen lun - gerne med en god formiddagsavis til.
søndag den 11. november 2012
I krig og kærlighed
Nå, det går da mildest talt lidt langsomt for mig med den kinesiske blockbuster "Brothers", men nu har jeg i det mindste fået forlænget lånet, så der er håb endnu (jeg vil minde på, at der er tale om over 600 tætskrevne sider på fremmedsprog - og jeg er lidt utidig for tiden).
Der bliver talt meget om bagdele, der bliver blødt meget, grædt meget og grint en del. Stilen er i det hele taget en kende kulørt, men det er meget underholdende faktisk. Som i: hvis nu Charlie Chaplins bedste fandtes som bøger.
Her er et par udsnit, hvor vores hovedperson, Baldy Li, er i gang med en slagplan for at nedlægge Liu Towns skønhed, Lin Hong (hvis bagdel blandt flere han har luret på inde på et offentligt dametoilet for år tilbage - a scandal that was!). Hans bror, Song Gang, er en slags wingman her eller måske nærmere øverstbefalende i Kejser Li's hær:
[Baldi Li pursued Lin Hong with a vengeance and anointed Song Gang as his military advisor. Song Gang had read his share of tattered old books on the art of war and said that in the old times, before engaging in battle, it was customary to send a messenger with a declaration of war. "What I don't know is whether in a combat d'amour it is also necessary to first send a messenger."
"Of course we should," Baldy Li said ... ]
Det går naturligvis helt galt ad flere omgange, så de må have de helt store kampskemaer i brug.
[That night Baldy Li and Song Gang burned the midnight oil discussing how to break through Lin Hong's game of cat and mouse. When it came to discuss battle tactics, Song Gang suddenly appeared full of wisdom. He closed his eyes and tried to recollect what he could from the half of a tattered volume of Sunzi's The Art of War he'd read. He then opened his eyes, analyzed Lin Hong's oppositional tactics again, and said approvingly, "The car and mouse strategy is fantastic. She can advance to make gains, and then retreat to secure her position."
After that, Song Gang took up the dictionary of aphorisms and continued leafing through it. Upon finding five more apt aphorisms, he proudly held up five fingers, telling Baldy Li, "If you use these five strategems, you will be assured of breaking through Lin Hong's game of cat and mouse."
"What are they?" Baldy Li asked excitedly.
Song Gang counted on his fingers: "Beating around the bush. Coming straight to the point. Laying siege at the outskirts of the city. Penetrating behind enemy lines. Beating to a pulp."
Song Gang explained to Baldy Li that he had already deployed the first two strategies. Yesterday, when ...] ...
[Baldy Li's eyes glittered as he asked, "How do I penetrate behind enemy lines?"
"Go to her house," Song Gang said. "Penetrating behind enemy lines means go into her home and conquer her parents - this is referred to as catching the thieves by first capturing their chief."
Baldy Li nodded his head vigorously, asking, "And what is beating to a pulp?"
"Pursue her every day without giving up, until she finally gives you her hand in marriage," Song Gang said.
Baldy Li pounded the fiercely and shouted, "Song Gang, you certainly live up to the title of being my military advisor."]
Alle burde jo have sådan en wingman - eller i det mindste Baldy Li's mod til at gå i krig.
Der bliver talt meget om bagdele, der bliver blødt meget, grædt meget og grint en del. Stilen er i det hele taget en kende kulørt, men det er meget underholdende faktisk. Som i: hvis nu Charlie Chaplins bedste fandtes som bøger.
Her er et par udsnit, hvor vores hovedperson, Baldy Li, er i gang med en slagplan for at nedlægge Liu Towns skønhed, Lin Hong (hvis bagdel blandt flere han har luret på inde på et offentligt dametoilet for år tilbage - a scandal that was!). Hans bror, Song Gang, er en slags wingman her eller måske nærmere øverstbefalende i Kejser Li's hær:
[Baldi Li pursued Lin Hong with a vengeance and anointed Song Gang as his military advisor. Song Gang had read his share of tattered old books on the art of war and said that in the old times, before engaging in battle, it was customary to send a messenger with a declaration of war. "What I don't know is whether in a combat d'amour it is also necessary to first send a messenger."
"Of course we should," Baldy Li said ... ]
Det går naturligvis helt galt ad flere omgange, så de må have de helt store kampskemaer i brug.
[That night Baldy Li and Song Gang burned the midnight oil discussing how to break through Lin Hong's game of cat and mouse. When it came to discuss battle tactics, Song Gang suddenly appeared full of wisdom. He closed his eyes and tried to recollect what he could from the half of a tattered volume of Sunzi's The Art of War he'd read. He then opened his eyes, analyzed Lin Hong's oppositional tactics again, and said approvingly, "The car and mouse strategy is fantastic. She can advance to make gains, and then retreat to secure her position."
After that, Song Gang took up the dictionary of aphorisms and continued leafing through it. Upon finding five more apt aphorisms, he proudly held up five fingers, telling Baldy Li, "If you use these five strategems, you will be assured of breaking through Lin Hong's game of cat and mouse."
"What are they?" Baldy Li asked excitedly.
Song Gang counted on his fingers: "Beating around the bush. Coming straight to the point. Laying siege at the outskirts of the city. Penetrating behind enemy lines. Beating to a pulp."
Song Gang explained to Baldy Li that he had already deployed the first two strategies. Yesterday, when ...] ...
[Baldy Li's eyes glittered as he asked, "How do I penetrate behind enemy lines?"
"Go to her house," Song Gang said. "Penetrating behind enemy lines means go into her home and conquer her parents - this is referred to as catching the thieves by first capturing their chief."
Baldy Li nodded his head vigorously, asking, "And what is beating to a pulp?"
"Pursue her every day without giving up, until she finally gives you her hand in marriage," Song Gang said.
Baldy Li pounded the fiercely and shouted, "Song Gang, you certainly live up to the title of being my military advisor."]
Alle burde jo have sådan en wingman - eller i det mindste Baldy Li's mod til at gå i krig.
tirsdag den 6. november 2012
Ætsede for altid
her er et foto af to kvinder i en grøn sofa; hende til højre holder sin hånd på den andens arm. hendes ansigt minder mig om operafantomets uden maske. de griner begge højlydt, ser det ud til
her er et foto af en ung kvinde med overkroppen næsten blottet. hendes øjne er lukket, og vi kan se tænderne i overmunden. med højre hånd holder hun kjolen op foran sig; hun får hældt noget (sikkert vand) over sig. venstre arm er forbrændt fra skulderen og ned; på hendes bryst har syren aftegnet noget, der kunne være et kort over en ny verdensdel
her er et foto af to kvinder, et barn og et bord; barnet er sikkert ikke mere end ti år gammelt. det står på bordet, og den ene kvinde holder det under armene, mens den anden vasker/tørrer dets ben. der ligger flere blodige klude på bordet; hun har latexhandsker på. vand blandet med blod drypper fra barnets krop og danner en rød miniature-flod på bordet, inden det løber ud over kanten. barnets ansigt er vendt mod loftet med mund og øjne spærret helt op. der er meget lyst udenfor
onsdag den 24. oktober 2012
Brødre
Må simpelthen dele min begejstring: Læs "Brothers" af Yu Hua, så snart du kan få fingrene i den. Så vidt jeg ved, er den ikke oversat til dansk, men den virker fint på engelsk, selvom mit læsetempo lige bliver sat en anelse ned. Desuden har jeg haft andet at se til, så var egentlig slet ikke i læse-mode, da jeg fik besked om "Reserveret materiale er klar til afhentning". Det er sikkert sundt - både hvad angår læsningen og i øvrigt.
Kinesisk litteratur - ikke at det er nødvendigvis er helt ukendt land - fik da lige et klap på skulderen med Nobel-prisen til Mo Yan ("Don't speak")... som jeg så i et tweet, er det første gang, at en sang af No Doubt bliver belønnet på den måde.
Min favorit har i flere år været Haruki Murakami, og med murkaminen "1Q84" næsten aktuel - i det mindste her til lands - var jeg lige ved at sætte en hund på ham, da han stadig gav pengene ni gange igen. Odds faldt senere til 2:1, men det viste sig så også, at det ville have været spildte penge.
Så det glæder jeg mig over, at jeg ikke gjorde, og jeg glæder mig så sandelig også over sådan en indledning her på en indtil videre fremragende og meget lovende roman af Mo Yans landsmand, Yu Hua:
"Baldy Li, our Liu Towns premier tycoon, had a fantastic plan of spending twenty million U.S. dollars to purchase a ride on a Russian Federation space shuttle for a tour of outer space. Perched atop his famously gold-plated toilet seat, he would close his eyes and imagine himself already floating in orbit, surrounded by the unfathomably frigid depths of space. He would look down at the glorious planet stretched out beneath him, only to choke up on realizing that he had no family left down on Earth."
Kinesisk litteratur - ikke at det er nødvendigvis er helt ukendt land - fik da lige et klap på skulderen med Nobel-prisen til Mo Yan ("Don't speak")... som jeg så i et tweet, er det første gang, at en sang af No Doubt bliver belønnet på den måde.
Min favorit har i flere år været Haruki Murakami, og med murkaminen "1Q84" næsten aktuel - i det mindste her til lands - var jeg lige ved at sætte en hund på ham, da han stadig gav pengene ni gange igen. Odds faldt senere til 2:1, men det viste sig så også, at det ville have været spildte penge.
Så det glæder jeg mig over, at jeg ikke gjorde, og jeg glæder mig så sandelig også over sådan en indledning her på en indtil videre fremragende og meget lovende roman af Mo Yans landsmand, Yu Hua:
"Baldy Li, our Liu Towns premier tycoon, had a fantastic plan of spending twenty million U.S. dollars to purchase a ride on a Russian Federation space shuttle for a tour of outer space. Perched atop his famously gold-plated toilet seat, he would close his eyes and imagine himself already floating in orbit, surrounded by the unfathomably frigid depths of space. He would look down at the glorious planet stretched out beneath him, only to choke up on realizing that he had no family left down on Earth."
Abonner på:
Opslag (Atom)