Romanen med ovennævnte titel er en af de fire semifinalister i dysten om af få DR Romanprisen 2011, og den er helt sikkert én af favoritterne. Det er en barsk, velskrevet og velkomponeret historie om hovedpersonen Milovans sjæleransagning, da han ved sin kones død ser tilbage på sit liv. Et liv levet i skyggen af Jugoslaviens turbulente historie, hans families historie og hans tvivl om de valg, han har truffet i såvel idealismens som begærets navn.
Virginia Woolfs Mrs. Dalloway er nævnt som litterær slægtning, hvilket passer fint til den form, der er lagt ned over fortællingen. Vi følger Milovan og hans tanker i løbet af en dag. Også Michael Cunninghams The Hours er nærliggende at tænke på; den er jo skrevet med afsæt i “Mrs. Dalloway” og har tre kvindeskikkelser som de historiebærende figurer.
Virginia Woolfs Mrs. Dalloway er nævnt som litterær slægtning, hvilket passer fint til den form, der er lagt ned over fortællingen. Vi følger Milovan og hans tanker i løbet af en dag. Også Michael Cunninghams The Hours er nærliggende at tænke på; den er jo skrevet med afsæt i “Mrs. Dalloway” og har tre kvindeskikkelser som de historiebærende figurer.
I Det dobbelte land er det tre mænd, der står centralt, nemlig Milovan, faren Radoslav, og farfar Jovan. De valg, de træffer, og de handlinger, de udfører, er tæt knyttet til de bagvedliggende konflikter, der har rullet gennem Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro – ingen glemt? – så længe nogen kan huske. Men selvom Jugoslaviens historie er et slags tæppe, fortællingen bliver vævet ind i, er det på ingen måde en historisk roman.
Det er en roman om eksistentielle problemstillinger, vi alle kender og genkender. Om valg og fravalg, skyld og tilgivelse; om at være tilstede i det rum, man har brugt et helt liv på at bygge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar