Dette burde skrives i Wyoming

Et lille telegram fra fortællingen "Fra job til job"
/Brokeback Mountain - Historier fra Wyoming, Annie Proulx, Klim 2011 - oversat af Ninna Brenøe.

   Leelands far dør, og de opdager, at svineproduktionen er dybt forgældet og ranchen er belånt to gange. Ranchen bliver solgt for at betale gælden. Leelands mor flytter ind hos dem. Leeland fortsætter som langturschauffør. Hans mor ser fjernsyn dagen lang. Indimellem sidder hun ude i Loris køkken, næsten uden at sige noget, og piller småsten ud af de tørrede bønner.
   Den yngste datter er babysitter. En aften på vejen hjem tager hendes arbejdsgiver hende på de små bryster og siger, at hun skal røre ved hans tissemand, fordi, siger han, hun har spist det stykke chokoladekage, som han ellers havde gemt. Hun gør det, men løber grædende ind i huset og fortæller det hele til Lori, som råder hende til at holde lav profil og blive hjemme fremover. Manden er Leelands ven; de går på jagt efter wapitihjorte og gaffelbukke sammen.


Læs interview med AP her


Jeg er midtvejs gennem Wyoming, og det har været en god tur indtil videre. Det vrimler med skæbner, stereotyper, karikaturer - og kreaturer.
Det er det vilde vest i The New Yorker-udgave. Afvekslende - også sprogligt. Det er ikke telegramstil det hele som oven- og herstående, men historien sætter sig - netop fordi den er så anderledes fortalt.
Helt overordnet - og perifert - får jeg Cormac McCarthy i tankerne, men det er jo ikke så slemt endda.


NB: Helle Helle er lige stået af postdilligencen. Ikke en vind rører sig i den middagslumre hede. En snavset og sikkert herreløs ruhåret lusker over mod hende. Jeg blæser den et stykke på min mundharmonika...

Helle er en hel helt

Så oprandt dagen for Helle Helles nye roman "Dette burde skrives i nutid" :o)

Politiken topper med 6 hjerter, kalder den en pageturner(!) og siger for eksempel: "Mere end et handlingsforløb beskriver romanen en osteklokkeagtig tilstand af følelsesløshed og hvileløs passivitet – og gør det med Helle Helles sædvanlige stilistiske suverænitet."

Information slutter en fin "analyse" med ordene: "For selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd."

Litteraturnu synes, det er lidt for pænt, men er dog nærmest begejstret: "I korte, overfladeskøjtende sætninger tegner Helle et portræt af en generation, af forskellen på dem fra byen og dem fra landet, og hun kan som ingen siden Herman Bang skrive dialoger så præcist, at de kun overgås af virkeligheden."

Litteratursiden anbefaler her og er helt oppe at ringe: "Mere end nogensinde udfolder Helle Helle sit talent for at kredse om tilstanden lige før sammenbruddet i en fængslende og stærkt underspillet prosa."

Selv Bukdahl går helt over gevind både her og der: "Ingen poeter, jeg kender, og det er ellers en central poetisk mission, er bedre end Helle til at skrive tingene og sagerne og menneskerne MAGISK TYDELIGE."

Så er den ged vist barberet, og min boghylde venter desperat på endnu en bogryg med de tre magiske bogstaver H, E og L.