Lidt mere luftpost

Jep, der har været lidt pause i læsningen af breve mellem de herrer Tranströmer & Bly, men nu vil jeg anledning af det fantastiske solskin på lige netop min altan læse samlingen til ende.

Siden sidst har jeg blandt andet forgrebet mig på en krimi af Michael Connelly: Ni drager - mest fordi jeg stødte på den på det lokale, og så er det jo Klims, der udgiver. Den var fin og hurtigt læst, men trådene blev ikke samlet i den store forkromede kinesisk mafia-agtige skala, der blev lagt op til fra bogens begyndelse: overraskende, ja, men også et antiklimaks. Stor ballon, men med mange huller. Tidligere har jeg læst Skeletternes By, som jeg gerne anbefaler.

Det kan være meget rart at slappe af med lidt spændings-halløj indimellem. I min barndom var det Sherlock Holmes og Ellery Queen, der slog gnister. Her i mit snart midaldrende liv er det vel Millennium-trilogien, der har givet næring til en i nogle år undertrykt afhængighed af spænding og gys. Ja, jeg har da læst en enkelt af Jussi, men mon ikke det bliver ved det!? Og i et anfald af momentan sindssyge har jeg også en gang købt en bog af Elsebeth Egholm (måske fordi hun er journalist, jyde og blondine); jeg bliver til stadighed chokeret, når min øjne falder på den i reolen!

Nå, nok om mig og mit had/kærlighedsforhold til krimigenren. Nu til transatlantiske, måske transcendentale, breve fra halvfjerdserne. Først lidt om det svære i lyrik og sprog i almindelighed og det vanskelige i at oversætte (Robert Bly er norsk af afstamning og kan lidt norsk og svensk, men ER jo amerikaner - Martinson er svensk digter):

28. januar 73
Kære Tomas,
Der er et af Martinsons digte i Nomad jeg ikke forstår, det der hedder "Nära havet". "På måfå" synes at betyde et vildt gæt, men hvad har det at gøre med en birkeskov, der rækker sine grønne tunger - eller forbjerge ... eller fingre ... (eller brystvorter! nej!) ud i det tavse mos hvor der er en hølade - som er tørret, og frossen nød på sit træ - hvilken planet befinder vi os på?
I skyggen af nogle asketræer er der så en gammeldags hestetrukken rive der ligger med hjulet druknet i højt græs og de lange vilde tænder der bider ned i en græsklædt tue hvor en hvid claspis (som min ordbog undgår) blomstrer.
Det viser sig at Martinson har set en måge komme ind fra havet og sætte sig på en rive ... (det var et godt syn), og så viser det sig at dette billede på en eller anden førte ham ind i det ubevidste hvor han så en slags tavla ... billede ... som er opstået ved en tilfældighed ... hvad for et billede? Hjælp!!!
[ ...]

Dernæst lidt om politik og lidt fra privatsfæren:

3. september 74
Kære Tomas,
[ ... ] Jeg undgår telefonen og videregiver - med fiskeekspres - ethvert vink om steder, der leder efter en Nixon-sympatisør. Jeg holder meget af din idé med at alle, der stemte på ham, burde fængsles i tre minutter. Fængslet ville være fuldt af følelsestyper og sansetyper - de intuitive ville stå og smile udenfor.
Vi har det alle godt her [ ...] Sam og Noah kommer hjem fra skole og springer øjeblikkeligt op på deres aldrende ponyer som havde håbet på en rolig alderdom, og galopperer af sted i flere retninger. Ponyerne får som regel hævn ved at løbe gennem et æbletræ med dem på hjemvejen - i aftes var det et blommetræ [ ... ]

4. 2. 75
Kære Robert,
dejligt at få en melding fra dig! Her lever vi i en periode af venten. Jeg arbejder meget på kontoret - mange af mine medpsykologer er blevet gravide (men ikke fordi jeg arbejder her) [ ... ] Jeg forsøger simpelthen at betale min restskat, og det vi venter på, er Västerås-stipendiet som kan redde os alle (15.000 svenske kroner) - Lars Gustafsson, som er medlem af kulturudvalget i Västerås, har holdt en tale til fordel for mig (han er virkelig en ven) og beskrevet mig som en international skikkelse. Efter at have hørt ham ringede et andet medlem straks forfærdet og tryglede mig om at læse digte op på en udstilling af hans kones sikkert dårlige malerier, hvad jeg nægtede, arrogant som jeg er, og Monica som arbejder på hospitalets børnepsykiatriske afdeling hvor hun bliver angrebet af små meterhøje tiårige karateeksperter, jeg gentager, Monica har det interessant, men jeg ser for lidt til hende, så hvis vi får de 15.000, kidnapper jeg hende i en uges tid og flyver sydpå med hende, med al skat betalt og en god samvittighed.
Jeg har en fem-seks ufuldendte digte og kun to "fuldendte". Det første er pinlig lille og lyder sådan her:

HJEMAD

En telefonsamtale løb ud i natten og skinnede på landet og i
     forstæderne.
Bagefter sov jeg uroligt i hotelsengen.
Jeg lignede nålen i et kompas som orienteringsløberen
     bærer gennem skoven med bankende hjerte.

[ ... ]

Fra: 'Airmail' (2001), Forlaget Arena og Forfatterskolen i 2007, oversat af Peter Nielsen og Karsten Sand Iversen.

Poesi på polsk

Det er ikke første gang, jeg anpriser forlaget Arena, der uden kommercielle interesser er en væsentlig spiller ved det bord, der har udenlandsk lyrik i puljen. Tidligere har jeg omtalt efterhånden knapt så “Nye kinesiske digte”, og denne gang gør jeg det på polsk.

Der er ikke så meget andet at sige end: hold nu op, hvor er det godt. Så nu går jeg straks i gang med at indtaste en række af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad oversatte polske digte – eller smagsprøver som det mindste, men så lov mig du, der læser dette, at læse/købe “ny polsk poesi” så hurtigt, som du kan komme til det.

Klara Nowakowska (f. 1978), bor i London/Wroclaw

Lav opløsning

til Kama

Aske og rustbrunt støv drysser ud af den blå luft,

sufflerer træerne dette efterår;

tidligere end hvem som helst

kunne have forventet, tidligere

end en detonation.

Jeg fixerer for din skyld et nærbillede

af den døde natur

i den laveste opløsning; kunne jeg have gengivet

virkeligheden bedre, det, der forbinder os:

end med en gangbro af træ

lagt henover jernbarneskinner, end med en fabrik,

der i drømme er en katedral?

Adam Zdrodowski (f. 1979), bor i Warszawa

Tapage nocturne

Bilhorn, nøgler, tomme

flasker, smækkende

døre, grus der knaser under sko –

jeg vender og drejer mig

i det krøllede sengetøj, under

gadelygtens skarpe øje: daggry.

Den næste skriver længere tekster, som jeg undsiger mig at præsentere fuldt ud. Klippet er begyndelsen på digtet “BYSVÆRMER. INTERRORGATION” (og nej - ingen stavefejl her!)

Joanna Mueller (f. 1979), bor i Warszawa.

søvnen kommer snigende men finder

os ikke, eller finder os på vejen

til mokka

aldrorado

viatikanets viadukter

eller et udhulet ultima thule

det forspjættede

land

…

Der er en del andre, jeg gerne ville taste videre på, men jeg vil slutte med samlingens sidste digt.

Krzysztov Siwczyk (f. 1977), bor i Gliwice.

Den barmhjertige amnesi tager sig af de forhåndenværende sager, vi har ikke for vane at se ind i fremtiden. Du skal ikke være bange, ikke bekymre dig. På det befæstede næs bivuakerer de blinde sirener, de ubevægeliges hær flygter hastigt ned i dybet, som havde man ramt dem og skudt dem i sænk, mens du spejder efter noget sensationelt i den falske himmels spalter. De faldende stjerner oplyser nye flader i det natlige panoptikon. Du betragter dem og må stille dig tilfreds med den øverste konstellation samt med dette, at du selv er synlig i periskopet som en eksterritorial druknet, bosiddende i en saltstøtte. Lige under sandets overflade lurer nuets morsomme gespenst, uhåndgribelige bølger skyller de sidste fastboende bort. Markedet for biografier lyser op som et bål, hvor der ristes fisk. Vi disponerer desuden over fagforeningsemblemer, et komplet sortiment af faktuel viden og et hjørne med anstændige esoteriske øvelser. Hvis du opfører dig pænt, får du lov at se sælerne blive fodret i deres bassin, hver gang de små hunner springer op på vægten fremkalder det almindelig applaus fra mareridtskolonien. Exit.

Fra "ny polsk poesi", Arena, 2010

Tegner verden i rødt og sort

Jeg har en lille forkærlighed for de forlag, der ikke fylder så meget i mediebilledet, på bestsellerlisterne og Google som andre. I tidligere indlæg har jeg været omkring Forlaget Spring, Jorinde & Joringel og Forlaget Klim (der dog leverer en blockbuster fra tid til anden).

Denne gang er det Forlaget Arena – et non-profit foretagende med fokus på blandt andet udenlandsk lyrik – der leverer indholdet.

Graver man længe og dybt nok, havner man i Kina. Forhåbentlig er det en poet og ikke en politiker, som hjælper én op af hullet – måske han så selv hopper derned og lander i Danmark? Kulturlivet i det store land har alle dage været underlagt mere eller mindre censur, og mangen en kinesisk kunstner besynger hjemlandets vemodighed fra et ståsted uden for landets grænser.

Flere af digtene i “Nye kinesiske digte” har en politisk tone. Det er til at begribe, når man har Kulturrevolutionens rødgardister (1966-1976), massakren på Den Himmelske Freds Plads (1989) og en allerede lang og blodig historie in mente - for eksempel Taipingoprøret i midten af 1800-tallet.

Desuden må den i alle henseender massive ekspansion, som landet gennemgår i disse år, påvirke også særligt de nutidige generationer af kunstnere. Således er Kina af i dag verdens folkerigeste land, verdens 2. største og hurtigst voksende økonomi samt verdens største udgiver af bøger.

Lad os springe ud i det. Bei Dao, mand, f. 1949 - bor i USA:

EFTER KRIGEN
drømmens destillerede billede
efterlader flaget ved horisonten

dammen glitrer
de forsvundnes latter
fortæller: smerte
er lotusblomstens skrig

vores tavshed
blir til stråmasse blir til
papir, den vinter
der heler de skrevne sår 


Xi Chuan, mand, f. 1963 - bor i Beijing:

ØRNENS TALE
Et: Om tænkning som både er skadelig og skræmmende
... 3) Jeg har hørt om en dreng, som for at kunne hengive sig til sine tankespind gemte sig i jerngryder og fuglereder. Hans mor var overbevist om, at han ikke kunne hoppe ud af hendes hånd, men en dag forsvandt han fuldstændig: da vidste end ikke han selv, hvor han var, for slet ikke at tale om hans bekymrede mor.

4) Ser du, tænkning er i sandhed både skadelig og skræmmende.

5) (Alt, hvad der kan kaldes "dårlige vaner", fascinerer mennesket og skaber begær)
... 

To: Om ensomheden som utilfredsstillet begær
... 14) Overfor begæret står selv en konge ret, og i begærets vold vil selv en tåbe vise skarpsindighed. Skønt du ikke ved, hvad det var, der forsvandt i vinden, ved du, at dine begærlige hænder er tomme: derfor går du ind ad ensomhedens dør.

18) Måske opdigter du en mission og arbejder målbevidst for den, som var du en undergrundsarbejder. Men i sidste ende truer denne mission med at tage livet af dig: derfor går du ind ad ensomhedens dør.

19) Ensomheden, selvets labyrint...

23) Ensomheden er enorm.

24) Ensomhedens labyrint er overbefolket.
...

Ja, ja. Kan vi få lidt blidere og lettere billeder, tak?!

Yin Lichuan, kvinde, f. 1973 - bor i Beijing.

ÅRSAG OG VIRKNING
For at lave popkorn
bliver majsen nødt til at gro
for sommerens skyld
har manden der sælger melon
løftet sin kniv

De lærde har lagt kniven
og er blevet elite
Bønderne har lagt kniven
men er stadig bønder
Mafiafolkene har lagt kniven
de er nu politikere
Buddha har løftet kniven
han ønsker at blive berømt

For de børn der dør af sult
og de kvinder der dør som gammeljomfruer
er der dette år
tørke i Hebei
For at destruere ligene, fjerne beviserne
nære syfilissen
har det i hovedstaden, gennem ti år
regnet uafbrudt.

Ja, okay... 
(Hebei: nordlig provins - navnet betyder "nord for floden", Huang He = Den Gule Flod)

Der sker meget i det store land og bestemt også litterært, hvad vi selvfølgelig har vidst i mange år, men jeg opfordrer hermed til også at vende nogle blade i den kinesiske poesibog. Eller den islandske, den polske, den tyske eller den franske...


Fra Nye kinesiske digte, Arena, 2004