fredag den 18. februar 2011

Gennem dronningeporten

Der er skrevet og sagt rigtig meget om hende her. Ikke så mærkeligt:
Pia Tafdrup er én af de fremmeste lyrikere herhjemme, og hendes værker er oversat til 34 andre sprog, hun er modtager af Nordisk Råds Litteraturpris 1999, Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2006 m.fl.

Hun er ikke til at spøge med og ikke til at komme udenom. Det er der heller ingen grund til. Pia Tafdrup skriver – pardon my french – gudsbenådet poesi. Hentet fra bunden af en gammel sjæl, der taler profeternes, englenes og dæmonernes sprog.

Hendes værker resonerer med årtusinders lyrik, kvindelighed og visdom. Det er gribende musik fra ende til anden, en hudløs spiral af modige modulationer, finurlige fraseringer, kraftfulde kadencer og jeg skal give dig.
Natur, arkitektur, psykologi, filosofi, dekonstruktioner, konstellationer, skrøbelighed, kærlighed – et sprogligt paradis for alle sanser og evner.

Jeg vil ikke sige mere. Jeg tør ikke. I Dronningens nærvær må man tie.
Desuden taler hendes ord så rigeligt for sig selv.

Gå i bogladen eller på biblioteket efter hendes bøger. Læs om hende på nettet.
For eksempel her ;o) Allez!
NB: "Dronningeporten" er den digtsamling, der gav hende Nordisk Råds Litteraturpris. Det franske er en reference til "Hvalerne i Paris". 



Løvsal

Du dækker mig med dine hænders skygge
Ingen dansende kanylesol
indgiver samme ro

Intet viser bedre min eksistens
end berøringen af dine fingre og lyden af ordet “løvsal”
der støber øjeblikket til en dybtgrøn klokke

Under hvis kuppel jeg genopdager det langsomme liv
hører stilheden i en underjordisk himmel
et svalt sted hvor også duften hører til

For eksempel duften af barnet
første gang jeg løftede det og ikke kendte dets drømme
kun dets længe ventede men alligevel forunderlige skrig

Som kendte det verden allerede før det ankom.



Fra Krystalskoven, Borgen, 1992 (nu Gyldendal)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar