Fra Bornholm med kærlighed

Der er langt fra til Århus til Bornholm, særligt når man hedder Leif Balleby, er 18 år og jomfru. Særligt når man har tabt til sin far i Matador og derfor skal 12 måneder i trøjen. For at få lidt rygrad.

Leif finder ud af, at han faktisk godt kan lide det og aspirerer vist nok til at blive sergent. Det er meget vigtigt for sergenter med en vis modenhed, så han vil gerne fuldbyrde et forhold til en pige, han kender fra hjembyen. Han skriver et brev til hende, og der er gevinst med det samme.

"Det er ikke noget stort brev, det er Leif godt klar over. Men det er vigtigt
at nævne det med kærestens overarme, fordi de er lidt tykke og konede,
når hun har kjole på. Og det ved hun, og det ved Leif. Derfor er det vigtigt
at få lukket den med overarmene. Leif sender brevet anbefalet, så han er
sikker på, at hun læser det inden weekenden. Han vedlægger også et
billede af sig selv, hvor han suger kinderne ind og kikker væk, fordi han
ikke fatter den tegning, der er i boksen. Det er taget i en fotoboks i Rønne,
men virker åbenbart, for kæresten skriver tilbage, at hun gerne vil komme
sammen med Leif. "Steady", som hun skriver. Hun vil gerne komme steady
sammen med ham. Mest på grund af foto (lækker fyr) smiley og tre fine
små hjerter. Da kæft, mand!"  

Jens Blendstrup har kreeret en forrygende "Bombaygryde", der får en til at klukle det meste af vejen over alle de skøre tanker, der går gennem Leifs og ikke mindst hans forældres hoveder, og den måde verden bliver anskuet på af de nævnte.

Hans ret så egensindige far Uff - som egentlig hedder Uffe - er hovedperson i romanen "Gud taler ud" - den skal læses. Vi får ny viden om Leif og hans barndom, da han er på juleorlov, hvor han først hjælper sin svenske mor, Gerd Lillian, med at lave brunkager og knæk(?), siden arrangerer nisselandskabet:


"Der er også en nisseudstilling. Den tager Leif sig af. Da han var lille, var der mange nisser og rensdyr, men så kom han til at tænde ild til det, så det futtede af og rensdyrene smeltede. Det var dengang, Leif var pyroman. Han tændte ild i aviser og ting, der kunne futte let. I virkeligheden var det nok inspireret af Nalles trang til at smadre gamle fjernsynsskærme med store sten. Uff tog det sådan set meget pænt. Ethvert menneske har sine faser. 
   Ødelæggelse af ting, forårsaget af pludselig ondskab, er en relativt sund menneskelig drift i barnesindet, forklarede Uff dem, inden han gav dem en ordentlig røvfuld."


Bombaygryde er en af de seks romaner, der dyster om at få DR Romanprisen i år. Det er med garanti den sjoveste af dem. Samtidig oplever Leif og basserne noget ret ubehageligt 2/3 henne i bogen, så det ikke er falden-på-soldater-halen det hele. En slags dannelsesroman, men klart med vægten på alle de skæve indfald, der kunne opstå i et blankt rekrutsind, der sidst i 80'erne. Men sådan er det vel ikke længere... 

Leif får aldrig fuldbyrdet forholdet til Sanne fra Århus på grund af "den poetiske storm", han har inden i sig. Eller er det mon posttraumatisk stress? Sandt er det i al fald, at han elsker gamle danske film og - omstændighederne taget i betragtning - særligt "Soldaterkammerater" og i den dur. Så møder han den modne Elsie, som han "knalder i hendes haveredskaber" og forskellige andre steder på hendes landsted: 


"Nogle gange kalder han Elsie for sin elskerinde. Det har hun ikke noget imod. Hun har heller ikke noget imod at spille roller, så kalder hun ham konsul Holm eller den herre. Nogle gange har han været i seng med sin elskerinde med piben i munden. Det er fordi, hun er så afslappet, at han får lov. Det er lidt sygt, synes Leif selv. At puffe på piben, mens man elsker. Men det passer meget godt til hor i en gammel mejetærsker".


Fra og om Jens Blenstrup: Bombaygryde, Samleren 2010.