Det er lykkedes mig at komme 100 sider ind i bogen her, og det skal da fejres med en lille rosende omtale. Først og fremmest af oversætter Svend Ranild, der for det første har et ret imponerende cv, for det andet må have været på lidt af en opgave. Det siger jeg frit fra levereren uden at have læst originalen. Se for eksempel lige, hvordan bogen tager sig ud på side 15:
Vore Værters Bondegaard, beliggende en halv mile fra Ocean-Bugten ad en snoet, forblæst Dal, viste sig at være en tarvelig Bygning, men et Læ mod hine haardnakkede Storme, som bryde Knoklerne paa saa mange ulykkelige Fartøjer imod nært beliggende Rev. Stuen var beboet af et uhyrligt Ornehoved (ramt af Slattenkæft & Dovenøjne), dræbt af Tvillingerne på deres sextende Fødselsdag, & et søvndukkent Standuhr (i Modstrid med mit eget Lommeuhr med flere Timers Forskjel. Sandelig, en værdsat Indførselsvare fra Ny Zealand er den akkurate Tid).
Det (altså sproget, som egentlig er ret fornøjeligt, når man lige har vænnet sig til det - selvom der er fare for "Dovenøjne") bliver bedre hen ad vejen. Og dog - for:
Romanens opbygning er det vildeste, jeg har set længe: ét kapitel, det 6., midti, hvor vi befinder os i en ikke nærmere bestemt fremtidsverden. De øvrige kapitler falder så 'pyramidevist' på hver side, sådan at 5. og 7. hører sammen, 4. og 8, og så fremdeles. Alle historierne er knyttet sammen på en eller anden spidsfindig facon. Her efter 2. kapitel ved jeg for eksempel, at en af personerne - en excentrisk komponist - har haft en drøm om den verden, vi bliver udsat for i det centrale 6. kapitel.
Efter en lidt hård start har jeg overgivet mig til Mitchells (og oversætterens!) sproglige begejstring og formåen. Hvilken fantastisk rejse mellem perioder i menneskehedens, kulturens og sprogets historie: fortid, nutid og fremtid!
Skyatlas, David Mitchell, People's Press 2012 - oversat af Sven Ranild
Ingen kommentarer:
Send en kommentar