Jeg elsker mit lokale bibliotek. Der er af til stemmer i den offentlige debat - endog lokale (Michael something something) - der taler for, at bibliotekerne skal fastholdes i en eller anden form for tidslomme, hvor støvlaget på hylderne kun skal overgås af ditto på de ansattes læsebriller.
Hovedbiblioteket Randers, der har lokaler i et provinstypisk arkitektonisk sindsforvirret Kulturhuset, er altid med streg under et besøg værd. Det har jeg påstået før og nu igen. Det kan være, der er lovlig meget vampyr- og zombielit i ungehjørnet, og lidt spøjst at se børn i flere aldre hoppe foran skærmen til PS3, og hvad har vi? Men hallo, det er rigtig levende mennesker, og der er flere af dem, end der var før i tiden.
Der er næsten altid fuldt besat ved de mange gratis computere, mange sidder ved cafebordene og læser dagens nyheder eller strikkeopskrifter, og ja: flere og flere bøger er måske henvist til magasin og kælder, men spørg dog en medarbejder, hvis du ikke kan finde den klassiker, du synes bør stå highlightet med neonlys lige inden for døren. Eller bestil den hjem på det der net.
Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om andre hel- eller halvoffentlige institutioner, der leverer den grad af service, som bibliotekerne gør og har gjort længe. Bestil et eller andet obskurt materiale fra Statsbiblioteket; få sms/mail når det er klar til afhentning, få sms/mail når det er på tide af aflevere. Tak herfra.
Noget, de helt sikkert er blevet bedre til med årene på det lokale, er at udstille og præsentere nyt materiale. Det er meget bredt, men dog genreinddelt, som fra førnævnte zombielit (The Walking Dead i many shades) til Thomas Kingo:
DAGGRY
Bind op dit sorte slør ved sølvdagskærets hoved,
du sobel-brune nat, nok nu har verden soved,
frem, morgenrøde, frem og purpurtæppet hæng
mens solen den står op fra din safraned' seng.
Spænd for din gyldne vogn med de beflammed' heste
kør på vores horisont og himlens hvælved' fæste
planete-konge kør, så Norden frydes må
og uophørlig fryd fra himlens stråler få.
fra
Thomas Kingo - Digte, Povl Schmidt 2012, Syddansk Universitetsforlag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar