Opstigende ligestilling

Der har været en vis overvægt af hunkøn her på siden - det er jeg overbevist om, at Freud og ligesindede kan få en side eller flere ud af, da de vist tror på den slags.

Så for god ordens og samvittigheds skyld smider jeg lige nogle mandlige og mandligt(?) skrivende på bloggen:

Kasper Colling Nielsen - Mount København (Gyldendal 2010): en blanding af Arthur C. Clarke, Ray Bradbury og John Irving(?) Noget af det mest interessante, jeg har læst på københavnsk længe. Læs den, inden den rammer tv.

Kristian Ditlev Jensen - Opstigende skorpion (Gyldendal 2010): læs den dog for KDJ's trods alt fine fornemmelse-for-sætningsopbygnings skyld (og for at blive klogere på en række emner, som også KDJ er ganske vidende om, hvilket han ikke er sen til at delagtiggøre os i).

Søren Emil Alstrup: digte i det seneste nummer af Hvedekorn (Rosinante 2011), som man kan abonnere på, hvis man er til den slags, men som ellers - og sikkert især i provinsen - ligger nærmest urørt på hylden med "Tidsskrifter" eller "Periodiske udgivelser". Han kan også ses/læses på nettet - til tider.

Raymond Carver - Her hvor jeg ringer fra (Gyldendal 2010): en meget fornemt udvidet og af Johannes Riis delvist genoversat opdatering af "En alvorlig samtale" fra 2000. Det er så her, vi skal svare...

(ikke mange links denne gang - men Google er. Nu er der så en overvægt af "Gyldendal", men det er ikke min skyld)

Premiere

Efter nogen overvejelse - og inspiration - har jeg besluttet mig for at indtræde i det store kor af bloggere, der som det 21. århundredes radioamatører, deler ud af meninger, hit og påhit af både lødig, underlødig, tankevækkende eller til tider gruopvækkende og tæerkrummende karakter. Denne blog skal gøre reklame for litteratur og især lyrik.

Da det jo er en premiere, vil jeg dele et tidligt 90'er nummer med jer fra eget bagkatalog.

Et digt, der forsøger at sige noget om sprogets og lyrikkens væsen for både afsender og modtager, og som vel at mærke skrevet på et tidspunkt, da jeg og en hel del andre unge håbefulde var ubehjælpsomt påvirket af 80'erne - Michael Strunge især, Søren Ulrik Thomsen naturligvis og til dels Pia Tafdrup.

______________________________________

disse hovedløse eksperimenter

udført på randen af yesterday

sender ekkoer ud over det dybe

landskab af min pens visioner

200 meter til næste nat

de kolde lysårs vandring

dette koagulerende spotlight

himlen er enestående hvidt sår

              og virkeligheden

er sort som blæk

(fra antologien "20 under 30 til 90'erne", Hvedekorn/Borgens Forlag, 1991)